Klubhus

Flyvegruppen råder over et stort klubhus beliggende lige ved siden af Kalundborg Flyveplads. I huset findes alt hvad der er nødvendigt til et godt weekendophold. Morgenmad og frokost må du selv klare, mens middagsmaden lørdag aften tilberedes i fællesskab, hvor også flyvedagens oplevelser og de garvede piloters røverhistorier vendes over et glas øl. Overnatning på sovesalen er gratis, men ønsker du lidt privatliv og fred fra det snorkende folkefærd, kan et af klubhusets fem sovekamre benyttes mod et symbolsk gebyr. Klubhuset indeholder bl.a.:

  • Stort spisekøkken
  • Bad og toilet
  • Vaskemaskine og tørretumbler
  • Sovesal med 20+ pladser
  • 3 Sovekamre med 1-2 pladser
  • 2 Familie annekser med 2-4 pladser
  • Gildesal med flyverbar, sofa og pejs
  • Stort bibliotek med flyverbøger og tidsskrifter
  • TV stue med fladskærm, parabol og dvd
  • Kontor med PC'ere, printer og scanner
  • WIFI dækning over hele huset og nærområdet

Udendørs er der gårdhave med grill og en mindre legeplads til de yngste. Der er altid gratis kaffe på kanden. Øl, vand og vin kan købes på stedet til fornuftige priser.


Polyteknisk Flyvegruppe, Bygning 237, DTU, 2800 Kgs. Lyngby | pfg@pfg.dk

Flyveplads: Eskebjergvej 88B, Kaldred, 4593 Eskebjerg