Som det ligger i klubbens navn Polyteknisk flyvegruppe (PFG), er Polyteknisk virksomhed en del af klubbens værdier, og klubben har altid haft en tæt kontakt til DTU. Er du studerende og har et projektforslag du finder at PFG kunne have interesse i eller bare være behjælplige med, så kontakt os da på. pfg@nullpfg.dk

PFG har også følgende forslag til projekter som medlemmerne desværre ikke selv har tiden til at udføre og som vi finder er egnet til et studieprojekt

Det er et lovkrav at der for hvert fly føres en logbog, som bl.a. skal indeholde tiden som flyet har fløjet. For at kunne udfylde logbogen korrekt, føres en startliste af de personer der er tilstede på jorden. Dog hænder det, når der er få på startstedet, at udfyldningen af startlisten bliver mangelfuld. Dette medfører, at et større detektivarbejde må udføres, for at rekonstruere de manglende informationer. Desuden bruges oplysningerne fra startlisten i forbindelse med udskrivning af regninger, og kasseren bruger en del tid på digitalisere oplysningerne ved at taste dem ind i hånden. Der kan derfor spares meget energi, og undgåes mange fejl, ved at have et automatisk system, der digital holder styr på hvornår hver fly letter og lander, og også gerne hvem der flyver det. Dette system kan yderligere tjene som en digital backup af flyets logbog, skulle denne forsvinde eller blive ødelagt, samt en automatisk sammentælling af flyvetiden, da dette pt. gøres ved håndkraft, hvilket medfører mange regnefejl.

klubben ejer et klubhus på 500 kvm der ligger på Kalundborg flyveplads. Da det er en ombygget staldbygning, som derfor ikke har indlagt rør til opvarmning, er der elvarme i huset. Da der kun er behov for opvarmning i weekender, løber udgifterne til opvarmning af klubhuset op på et urimeligt beløb. Der ønskes derfor et forslag til en mere rentabel løsning.

I PFG har vi en simulator bygget af cockpitsektionen fra et svævefly, og sofwaren Condor til at simulere udsynet, se simulator. Desværre er udsynet stærkt begrænset, og da svæveflyvning er stærk afhængigt af at piloten kan orientere sig, fx i forbindelse med landing, søgning efter termik eller andre fly især i forbindelse med termikflyvning i samme boble, besværliggør dette simulatorflyvning. Derfor ønskes pilotens udsyn forbedre med en eller flere skærme rundt om piloten, således at han som minimum får et udsyn på 180º.

Som svæveflyver foregår flyvning hovedsageligt ved at orientere sig ud af cockpittet og flyve flyet ved at mærke det bevægelser. Dette gælder især når der skal centres i termikbobler, hvilket bl.a. gøres baseret på en føling med flyets bevægelser; om man som pilot bliver trykket ned i sædet, når flyet presse opad ved indgangen til en termikboble, eller om flyet pludseligt drejer, fordi det får den ene vinge ind i en opadgående luftstrøm. Disse inputs får piloten i øjeblikket ikke i vores simulator da denne er stationær. På nogle simulatorer til store trafikfly er dette løst ved at indføre en motionplatform, som bevæger simulatorens cockpit for at simulere G-påvirkningern på flyet. En motionplatform til svæveflyvesimulator kunne derfor udføres som studenter projekt i samarbejde med PFG.

I PFG er den mest anvendte startmetode spilstart, hvilket kort fortalt går ud på at trækket flyet i luften ved at forbinde det til en 1km lang stålwire, som rulles op på et spil. Herved opnår flyet tilstrækkelig flyvefart til at komme i luften. Flyet trækkes således i luften som en drage, og kan, afhængig af flytype og vinden, komme op i en højde på mellem 350 og 500m. For at wiren skal falde langsommere, er der i enden af den en faldskærm. Til at forhindre faldskærmen i at hænge fast i flyet, er der nogle meter wire mellem den og flyet. Dette stykke af wiren er blevet gjort stivere ved at trække det gennem en slange. Det skal være stift for at det ikke kan vikle sig om hjulet på flyet, hvorved dette ikke kan koble fri af wiren i slutning af spilstarten og vil blive trukket mod jorden. Wiren i plastslangen kaldes et forfang. For ikke at overbelaste svæveflyet er der mellem faldskærmen og forfanget indsat et sprængstykke, der er designet et at brydes når trækket bliver for stort. Det sker dog indimellem at det er wiren, der giver efter inden spængstykket, og da det er farligt at flyve med flere hundrede meter wire under et fly, som kan gribe fat i forhindringer, udløser piloten straks wiren så snart han mærker at trækket forsvinder. Dette betyder, at såfremt det er sprængstykket der brydes, falder forfanget alene til jorden.

Afhængig af hvor god piloten er til at flyve mod spillet samt vindretningen, vil det indimellem hænde, at forfanget ikke falder inden for flyvepladsen, men på de tilstødende arealer. På disse er der øjeblikket en majsmark og et tidselkrat, hvor det kan være meget vanskeligt at finde forfangene. Det er flere gange hændt at medlemmerne har måtte opgive at finde et forfang, hvorved et nyt må tages i brug. I forfanget indgår et til flybrug godkendt ringsæt, som er temeligt dyrt og et nyt forfang koster ca. 1000 kr. at fremstille. Desuden er landbrugsmaskiner ikke særligt glade for at blive filtret ind i 5m plastslange.

Derfor ønskes udviklet en metode til sporing et forfang. Prisen skal være fornuftig. Hvis der sættes noget på forfanget skal det kunne holde til at falde ½km. Forfanget skal kunne spores på nogle hundrede meters afstand, da det ofte forekommer at ingen så hvor forfanget faldt. I øjeblikket lokaliseres forfange via to gps enheder, med inbygget “telefon”, som er pakket i skum for at holde til at kunne falde. Batterilevetiden på disse er dog kort, og de skal derfor dagligt sættes til opladning. Dette medfører en risiko for at de bliver glemt, enten når de skal monteres på forfangene, eller når de skal sættes til opladning.

I flyvegruppen er spilstart (se http://pfg.dk/om-svaeveflyvning) er den mest benyttede metode til at bringe svævefly i luften. Idag betjenes spillet af en person, der manuelt regulerer benzintilførslen til spillet. Der er mange faktorer der påvirker, hvorledes spillet skal køres, vigtigst er vinden og hvordan piloten flyver flyet. Da vinden kan ændre sig fra start til start, og kan variere med højden, komplicerer dette spilførens arbejde, idet det kan være meget uforudsigeligt hvor meget gas spillet skal have. Flyet skal flyves inden for et hastighedsvindue, der på nogle modeller kan være meget smalt. Idag signalerer piloten ønskede hastighedsændringger til en radiotelefonist ved at vippe med flyet, som så kommunikerer videre til spilføren. Dette skaber en del forsinkelse i systemet. Bliver spilstarten ikke optimal, reducerer det højden der opnåes, hvorved sandsynligheden for at finde termik nedsættes. Desuden risikerer man wirebrud, eller starter der må afbrydes undervejs, hvilket giver et frygteligt tidspilde, og kan ødelægge mange personers chance for at fange termikken. I Herning Svæveflyveklub, er udviklet et diselelektrisk spil med en regulerings sløjfe, som giver optimale spilstarter hver gang. I polyteknisk flyvegruppe har vi et spil basseret på en 400 hk benzin motor, og der ønskes derfor udviklet et system der kan måle hastighed og wiretræk, og regulere disse to parametre, ved at justere speederen til motoren.