Polyteknisk flyvegruppe
Forside / Aktuelt / Nyheder / Booking af fly til sommerlejren 2011 er nu åben

Booking af fly til sommerlejren 2011 er nu åben

Hvis du ikke ved hvad du skal til sommer, så skal du bare se her...

Nu nærmer sig sol, sommer, intensiv flyvning, solbadning, god mad på grill, godt selskab og hygge i form af den årlige sommerlejr på Kaldred. Det er derfor tid til sætte kryds i din kalender og på wiki'en, hvor du kan reservere klubfly til sommerlejren.

Sommerlejren finder sted i perioden fra lørdag den 25. juni til søndag den 10. juli 2011 på Kaldred. Ligesom forrige år foregår reservation af fly og kamre på wiki'en.

Man kan reservere ét fly pr. uge og være op til tre piloter om et fly pr. uge - piloterne aftaler indbyrdes, hvordan flyet fordeles hen over ugen. På de dage, hvor man ikke selv har flyet forventes det at man deltager i afviklingen af flyvedagen som ground crew. Som noget nyt introduceres midtvejsvedligeholdelse af klubflyene, hvilket betyder, at reserverer du et klubfly forpligter du dig også til at udføre et mindre stykke vedligeholdelsesarbejde på flyet - mere herom kan læses på wiki'en.

Der er ikke udskrevet spilvagt på hverdagene, så spilkøreren findes af frivillighedens vej. Ligeledes er der ej heller udskrevet instruktørvagter på hverdagene, men tidligere års erfaring har vist at flere af flyvegruppens instruktører står til fals for omhyggelig medlemspleje og fedteri. Så for elever er der mulighed for et par ugers intensiv flyveundervisning og hvem ved - måske også solo!

Flyfordelingen i weekenderne foregår som normalt med lodtrækning blandt dem, der er på flyvelisten.

Glem ej at dukke op til Ko-festen lørdag den 2. juli 2011!

Book dit fly her (kræver login)
Reservationsliste 2011

23. maj 2011
Joachim Hegelund