![]() | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
| Forside / Ressourcer / Artikler / Beretning fra VM i svæveflyvning i New Zealand 1995 | |||||||||||||||||||||||
Beretning fra VM i svæveflyvning i New Zealand 1995This correspondence I recieved from the Danish team at the World Glide Championship at Omarama, New Zealand. The first mail is from Bruce Hoult, who provided their address. It is followed by 12 mails written in danish, sent day by day during the contest. Date: Wed, 25 Jan 1995 12:29:58 +1200 To: axel From: Bruce@hoult.actrix.gen.nz (Bruce Hoult) Subject: RE: WorldGlide
It was my pleasure! You will be pleased to learn that Niels C (Stig Øye's crew) presented me with a 500ml bottle of Gammel Dansk BitterDram which I look forward to trying. Now all I have to do is to find a translator so I can learn just what it was that Niels was saying about us! :-) -- Bruce - Bruce@omarama.actrix.gen.nz (Bruce Hoult at WorldGlide '95)
Reports, results and email from the 1995 Gliding World Championships in Omarama, New Zealand. uucp account provided by Actrix Networks Global Village PowerPort/Mercury modem provided by MaxByte Technologies Date: Mon, 9 Jan 1995 18:27:04 +1200 To: axel From: Niels.Nielsen.dk@omarama.actrix.gen.nz (Niels Nielsen) Subject: NZ news Hej Axel og andre PFGere Jeg prøver at få Bruce til at sende resultaterne direkte til dig, når han alligevel sender til news group'en. I forgårs var det den officielle åbningsceremoni: Gråvejr og blæst. Indmarch, maoridans, VM-direktøren bungy- jumpede fra en helikopter, taler og et airshow, der i perioder kørte noget i tomgang. Om aftenen begyndte det at regne, da vi kom ud fra restauranten i Twizel, som er nærmeste større by (19 butikker!), ca 25 km N for Omarama og 7 km N for Glenbrook Station, hvor vi er indkvarteret i tre hytter. Det holdt først op næste morgen (første konkurrencedag) ved halv ti-tiden. Skyerne hang da ned over bjergtoppene, og opklaring ventedes først sent på eftermiddagen. Der blev derfor dekreteret hviledag ved anden briefing kl 12:30. Da vi således havde fået fri, kørte Øye og jeg ned til Queenstown for at lege turister. Undervejs kiggede vi på mulige udelandingspladser, købte kirsebær og abrikoser ved vejkanten (abrikoserne smagte nærmest som umodne blommer, meget friskt), og vi så bungyjump fra en bro (det var en dansker, der jog fejlparkerede biler væk). I Queenstown var der en svævebane (430 m op), der gik op til en 'Sky-line restaurant', hvor vi kunne få kaffe. Ca 200 m højere oppe ad bjerget løb folk ud over kanten med faldskærm (para-penting), og det måtte vi selvfølgelig op at se. Det så vældig morsomt ud, men da jeg hørte, at det kostede 100$NZ, syntes jeg, det var synd ikke at udnytte returbilletten til svævebanen. Hjemturen gik over Cardrona- passet ad Highway 89, hvoraf ca 25 km var vaskebrætmønstret bjerggrusvej. I dag er det stadig overskyet, men noget varmere. Om der bliver flyvning i dag er endnu usikkert, men det bliver nok afklaret ved briefing nummer to her kl 12:30. Jo, der blev skrevet en opgave ud: 301 km trekant, første start kl 13:30. Piloterne er på vej rundt på opgaven nu. Det lader til, at det var lidt svært ved et pas mellem 1 og 2 vendepunkt, men de danske har vist klaret skærene der. Der er endnu ikke kommet nogen fly hjem, så vi er ganske spændte. Der går netop nu et rygte om, at en af de australske piloter har brækket sit fly, HDM, ved en udelanding, men at han selv er uskadt. Jeg håber for ham og hans hold, at det ikke er værre, end at det kan repareres. Hilsen fra det danske hold Niels C Date: Tue, 10 Jan 1995 16:00:15 +1200 To: axel From: Niels.Nielsen.dk@omarama.actrix.gen.nz (Niels Nielsen) Subject: Re: Fw: NZ news Hej Axel Dagen i går var noget af en katastrofe: Et ikke forudsagt regnvejr lukkede Lindis-passet (hjemvejen fra næstsidste vendepunkt) for derefter at afskære vejen til sidste VP for dem, der var kommet over passet. Øye lavede en foto/GPS-udelanding lidt forbi Omarama og nåede lige ind og lande inden regnen nåede os. Øye er nr 31. Edvin og Tom landede ude ved Lindispasset og Jan Hansen i 15m nåede hele vejen rundt på sin opgave og fik hastighedspoint. I dag er der også termik, men der er sten i nogen af skyerne. Der er også byger, så det er spændende, hvad der sker. Piloterne synes måske nok, det er lidt for spændende. Hilsen Niels C Date: Wed, 11 Jan 1995 15:41:02 +1200 To: axel From: Niels.Nielsen.dk@omarama.actrix.gen.nz (Niels Nielsen) Subject: RE: NZ news Hej Axle osv.. Stig landede også ude i går på vej til sidste VP efter at han havde ligget i holding i timevis på en bakkekam ca 10 km vest for Omarama, men der kom nu kun to fly hjem i alt: En i standard- og en i 15m-klassen. Vejret ser bedre ud i dag, mere sol og højere skybase. Her kl ca 14:45 er alle danske piloter tærsklet ud, og den måske i dag knap så lange ventetid er begyndt. David Jansen (Aus, Discus HDM) er ude af løbet: Ved en udelanding på førstedagen drejede han for sent på finale (40 fod iflg GPS'en), og vingetippen ramte en sten. Resultat: Knust hood og alvorlige skader på vinge og bagkrop. Gerard Lherm (F) fløj sidste tirsdag træningstur i sin Nimbus 4 (GG). Han steg i bølgen op i et føhnhul, der lukkede sig omkring ham. Han rettede ud på kurs mod lennien for at flyve igennem på GPS'en. I skyen mistede han alligevel kontrollen, og flyet kom over redline, skønt han trak bremser. Da luften der var temmelig turbulent, brækkede tipperne af, og piloten forlod derefter flyet. Dette er historien, som jeg har hørt den (trediehåndsinformation). Han har fået en DG-800s (GG) som erstatning, så han skiftede klasse lige inden starten. Hilsen fra det danske hold Niels C >Fortsat held og god vind. Tak, især det sidste behøves. NC Date: Thu, 12 Jan 1995 18:04:02 +1200 To: axel From: Niels.Nielsen.dk@omarama.actrix.gen.nz (Niels Nielsen) Subject: Re: Fw: NZ news Hej Axel I går (11.1) kom Øye hjem fra 354 km-opgaven med en hastighed på 81,7 km/t, hvilket gav en 22. plads, 28. plads samlet. Jan Hansen nåede også hjem, mens Edvin og Tom landede ude på en mark ved Kingston, ca en times kørsel syd for Queenstown. Uheldigvis kunne der ikke flyslæbes fra marken, så deres hjælpere, Jørgen og Henning, og vores Deputy, Ole Arndt, fik en lang køretur, mens piloterne blev beværtet med barbecue og øl hos de lokale. Hjemhentningsholdet nåede først hjem i seng ved 4-tiden i morges efter at have kørt ca 420 km, hvilket kostede en halv snes kaniner, et pindsvin og en opossum livet. I dag er vejret endnu bedre, vinden er frisket lidt op og er drejet om i vest. Dagens opgave er ca 400 km og går mod syd. >Bedre held i de kommende dage. Hvor lang tid løber mesterskabet over? Tak, mesterskabet løber over 14 dage, hvoraf mindst to (afhængigt af vejret) er hviledage. Niels C. Date: Sun, 15 Jan 1995 17:34:02 +1200 To: axel From: Niels.Nielsen.dk@omarama.actrix.gen.nz (Niels Nielsen) Subject: Re: NZ news Hej Axel og andre. >Hvad er en opossum? Det er et lille vegetarisk, altædende mørk-pelset pungdyr, der lige passer under en bil.;-) Fredagens 534 km opgave var også for lang: Ved det nordlige vendepunkt oppe i Christchurch kontrolzone lukkede det til med 8/8 Sc, og afskar Jan og Stigs tilbagetog fra VP til de høje bjerge, hvor der stadig var lidt løft. Stig havde mødt de hurtigste 25 km før VP, hvor de var på vej tilbage. To fuldførte i std. I kan se i resultatlisten, hvor mange der nåede igennem i de andre klasser. Mens Jan Hansen lå og kurvede ved en bjergside på Mt Hutt, kom Tomasz Rubaj (POL, SZD-55, T) ind under ham og kurvede tæt ind til bjerget. Desværre lidt for tæt, for der var temmelig turbulent. Rubaj nåede at dreje, så vingerne lå parallelt med bjergsiden inden han ramte, og halen knækkede af flyet. De største skader kom dog på flyets krop, da den kurede et stykke ned af skråningen (ca 45 gr). Piloten kom ikke noget alvorligt til, for det siges, at han stod ud og kylede faldskærmen fra sig. Svæveflyene i nærheden forsøgte at kalde Christchurch, men skønt de kunne høre Chch, kunne Chch ikke høre dem. Det lykkedes dog at få tårnet til at forstå, at der var noget galt, og en airliner blev bedt om at relaye meldingen om T's havari. Så vidt jeg forstår, blev han derefter undsat med helikopter fra Chch og fløjet til Omarama. Ved Lake Heron blev Jan og Stig enige om, at det ville være håbløst at forsøge at nå hjem for egen kraft, og at de hellere måtte lande med det samme, hvis de ville hjem med flyslæb inden det blev mørkt. De landede derfor skyndsomst, ringede hjem og fik bestilt slæb. Ole Arndt sørgede for, at der blev sendt en Cessna afsted med Tug Masteren ved pinden/rattet. Aftalen var, at den første skulle slæbes hjemad til slutglidshøjde, hvorefter næste mand skulle slæbes hjem. Øye var første mand i slæb, og mens det gik hjemad med bedste cruise (_ikke_bedste stig) kaldte diverse andre piloter (som havde presset citronen til det yderste og var fortsat til det ikke bar længere) op direkte til slæbepiloten og klagede deres nød: De var på en airstrip in the middle of nowhere, langt fra nærmeste beboelse. Tug Master må åbenbart have forbarmet sig over en (eller flere) af dem, for han kom i hvert fald ikke tilbage efter Jan, som fik at vide, at han ville blive slæbt hjem næste morgen. Jan måtte så tilbringe natten i et fåreklippehus på farmen. Øye nåede hjem ved ni-tiden, og det blev kort efter mørkt. Der var stadig fly i luften, så vi måtte køre biler ud for at oplyse landingsbanen. Under disse vilkår landede vel en 5-7 slæbefly og et tilsvarende antal svævefly. Ifølge Forty Five South (VM-avisen) lå ca 2/3 af flyene stadig spredt rundt i landskabet ved mørkets frembrud. Da alle fly var landet, og vi skulle til at slukke og køre væk, kom der en helikopter: Det var de tyske piloter, der ville hjem i seng, så måtte mandskabet sørge for at få flyet bragt hjem og gjort flyveklart! De havde ikke tids nok fået at vide, at næste dag ville blive hviledag (pga de mange udelandinger). }:-> Næste morgen var vinden vendt ved Lake Heron, og det var for turbulent til, at Jan kunne starte i slæb (trods et par forsøg), så Erik måtte tage den lange tur nordpå, og Tom Jørgensen tog med for at hjælpe. Det blev en tur på over 9 timer! Imens tog Henning ud at flyve Discus (RN), Ole og Jørgen fløj en tur i Canterburys Twin Acro. Øye og jeg tog på sightseeing til Mt Cook, hvor skyerne blev presset ind over kanten fra vest og gik i opløsning. Om aftenen var vi til have-grillparty hos vore værter på farmen. Det er nok en af de behageligste måder, man kan tilbringe en januaraften på. Opgaven i dag er ned og op langs bjergryggen ude vestpå: Ned til Alexandra, op til sydenden af Lake Tekapo og hjem. I alt 320 km (std) og 344 km (15m). I skrivende stund er alle fly ude på opgaven, dog er Edvin lige landet ude efter ca 80 km. Hjemhentningsholdet er på vej. Hilsen sydfra Niels C Date: Mon, 16 Jan 1995 15:47:49 +1200 To: axel From: Niels.Nielsen.dk@omarama.actrix.gen.nz (Niels Nielsen) Subject: NZ Newsflash Hej Axel, PFGere og andre. Jørgen Ib, som forsyner Unionen med resultater fra Bruce Hoult via Internet, er nu med på linien, velkommen. Ifølge Stig skyldes hans suboptimale hastighed på gårsdagens opgave, at han for længe forsøgte at flyve i bølger i stedet for at skifte til termik, da bølgen blev svag. Til første VP var det ellers gået derudad med henved 130 km/t. Det er sandsynligt, at det sene skift betød 45 min senere hjemkomst. øv. Dagens opgave skal flyves i bølger: Mod sydvest forbi Kingston, øst-nordøst til Omakau, nordøst til Lake Clearwater (midt imellem Lake Tekapo og Lake Heron) (Groft set) og hjem til Omarama, 524 km. 15m skal lidt længere ud i hjørnerne, så deres distance bliver 628 km. Alle er startet, ingen er landet, og der er rapporteret om op til 7 m/s stig af Tom i RN. Mod nord og øst (hvad jeg kan se fra, hvor jeg sidder) er der 8/8 høje skyer og enkelte lenticularis derunder. Inden jeg gik ind for at skrive var der en blå kant ved bjergene ude mod vest, hvor den første bølge må formodes at stå. Efter starten (Jan gik 14:13) er den ret kraftige vestenvind løjet lidt af, men vi håber det bedste. Hilsen sydfra Niels C Date: Tue, 17 Jan 1995 20:04:51 +1200 To: axel From: Niels.Nielsen.dk@omarama.actrix.gen.nz (Niels Nielsen) Subject: Re: NZ news Hej allesammen! Tomasz Rubajs SZD-55 ligger så vidt vides stadig på Mt Hutt, og han er ude af konkurrencen. Siden det havari har en østriger parkeret sit fly i en stenet flodseng vest for Omarama, 1 km fra finish-line, da han kom for lavt på slutglidet nordfra. Og så var der ... . Derudover har Mexicaneren og en canadier trukket sig ud af konkurrencen, fordi de fandt det for farligt at blive ved. Stig gik helt godt på bølgedagen, men lod sig desværre lokke af en lille lennie til at dreje for tidligt på medvind til det nordlige vendepunkt. Den gav ingenting, og Stig måtte gå tilbage til der, hvor han svingede ud af bølgen og yderligere op mod vinden for at komme godt op igen. 25-30 min spildt. Derfra gik det så bare derudad omkring vendepunktet og hjem: 180 km slutglid med op til 250 km/t. Jan og Edvin landede desværre ude på en mark med højt græs, så de måtte hentes hjem ad landevejen. Tom klarede sig også fint. Han har skrevet en beretning, som hans hjælper og PR-mand, Henning, har faxet hjem til et par midtsjællandske aviser (Sjællands Tidende og Sorø Amts Avis, tror jeg): 7. konkurrencedag 16.1.95, Toms egen beretning om opgaven Vejrudsigten lover kraftig vind fra NV, 40-50 kt, himlen er dækket af 7/8 skydække. Var det i Danmark, ville vi tro, det blev regnvejr, men pga bjergkæderne hernede, der ligger nord/syd, blæser vinden ind på bjergene og danner opadgående vinde. På fagsprog: Bølger. Kunsten er så at holde sig højt for ikke at "falde ud" af bølgerne. Der var stor optimisme hos konkurrenceledelsen, der udskrev en 634 km opgave. Den blev dog reduceret til 524 km. (I min tid som svæveflyver har jeg kun fløjet tilsvarende distance fire gange før.) Edvin Thomsen og jeg besluttede at flyve parflyvning. Dvs at vi flyver i formation for at kunne søge det bedste løft i et bredere område. Max-højde for start er 3045 m, så vi gik ned fra 4400 m; lidt deprimerende. Vi startede som de sidste, det var en chance på så lang en opgave. Vi fangede en bølge 15 km sydvest for Omarama, som vi steg op i med 6-7 m/s til 4500 m. Kursen blev sat mod Pisa Range 50 km mod syd. Flyvehastigheden lå på 180-200 km/t. Vi fangede den næste bølge i 2900 m ved Pisa og steg til 5300 m. Kursen blev sat lige syd for Queenstown - et smukt syn med de høje bjerge og store søer. Bjergene mod vest er stadig sneklædte. - Vi fortsatte mod Kingston (byen, hvor vi landede for nogle dage siden). Vi vendte i fin stil i 5300 m. Vi havde da fløjet 139 km uden at kurve, det er vi termikflyvere ikke vant til. Næste vendepunkt var Omakau, der ligger sydøst for Queenstown. Det så lidt trist ud med regn og sne. Bølger ses ofte som nogle lange, runde skyer, stablet oven på hinanden. Da vi nåede Omakau, havde vi tilbagelagt en distance på 74 km siden Kingston, og pga den kraftige vind havde vi en hastighed over jorden på 307 km/t. Jeg vendte 300 m højere end Edvin. Næste vendepunkt lå 192 km væk. Vi vidste, at bølgerne virkede godt i dalen ved Omarama. Vi var nødt til at stige i noget mindre kraftig stig for at kunne glide gennem passet i bjerget, der deler det sydlige konkurrenceområde fra det nordlige. Afstanden mellem Edvin og mig var blevet større, så vores parflyvning var brudt. I stedet hjalp vi hinanden over radioen. Vinden var blevet svagere i den nordlige del, hvilket giver svagere eller ingen bølger, så jeg besluttede at stige så højt som muligt. Jeg satte kursen mod Mt Cook (det højeste bjerg i New Zealand), her steg jeg svagt med 1 m/s til 6300 m. Det var meget koldt, -20 deg, fødderne var følelsesløse, og der var rim på cockpitglasset. Samtidig var der snefald, som gjorde det svært at se andre fly. Jeg havde 190 km tilbage af turen, og med 6300 m højde burde jeg kunne glide resten af turen hjem, hvis jeg kunne holde svagt synk. Edvin var nu 15 km bag mig og 1000 m længere nede. Mesopotamia (et af de nordligste vendepunkter, nær Christchurch) blev vendt i 4700 m, ca 1000 m under slutglidshøjde, afstanden til Omarama var 119 km. Jeg passerede en del fly, som ikke havde taget den ekstra højde og nu kæmpede nede på bjergsiderne. Nogle måtte lande, andre fløj store omveje. Da jeg var 50 km fra Omarama, kunne jeg øge hastigheden til 170 km/t. Ifølge min slutglidscomputer havde jeg nu 250 m i overskud. Edvin var så langt nede, at han måtte opgive og lande på en mark 60 km fra Omarama. Det var en dejlig fornemmelse, da jeg kunne kalde Team Danmark og melde, at jeg var 25 km væk. Med max-hastighed 250 km/t passerede jeg ankomstlinien med en god tid for opgaven: 4 timer og 11 minutter, der gav en gennemsnitshastighed på 124,9 km/t; det hurtigste, jeg nogensinde har fløjet. Det gav en dagsplacering som nummer 11. - En dejlig dag! Piloten på RN, Tom. Dagens opgave i std-klassen gik til Gibbston (18 km øst for Queenstown), sydenden af Lake Hawea, sydenden af Lake Tekapo og hjem: i alt 349 km. 15m-klassen fløj Pukaki-Clyde-Wanaka- GlenTanner-Omarama: 391 km. Alle danske piloter er kommet hjem, pånær Tom, som på en måde også kom hjem: Han landede ved GlenBrook Station, hvor vi bor. Hilsen til alle fra Stig og Niels C. Date: Fri, 20 Jan 1995 16:09:17 +1200 To: axel From: Niels.Nielsen.dk@omarama.actrix.gen.nz (Niels Nielsen) Subject: NZ Newsflash Jeg er blevet lidt forsinket i emailsammenhæng af et par ikke-flyvedage: i går og i dag. I går kørte Stig og jeg ud mod vestkysten, men måtte vende om pga tidnød før vi nåede frem. Vi nåede dog lige Haast-passet, der skiller West Coast District fra Otago District. Der så vi en del skov (regn-) og et lille vandfald. Resten af mail'en er en bulletin, der skulle have været sendt i forgårs. Dagen i dag blev først aflyst for lidt siden, efter at std-klassen havde kradset rundt en rum tid på vort lokale husbjerg, Mt 'Horrible' Cuthbert. Niels C >Var det Jan, der så ham [Rubaj] mishandle faldskærmen på det groveste? Og så han selve havariet? Kan 'T' repareres? Nej, det tror jeg ikke, måske er det bare et rygte. Ja, Jan lå kun 50 m højere, så han var på første parket. Det vides ikke, 'T' ligger formentlig stadig på Mt Hutt. >Hvorfor fløj '24' og 'K2' ikke i dag? 24 er Guido Achleitner, østrigeren, som på sjettedagen kom for kort til finishline og landede i flodsengen vest for O., så vingen brækkede. K2 er canadieren Wilfried Krueger, der lige som mexicaneren R. Sada Salinas (G3 ie unionens LS7) har kastet håndklædet i ringen. Dagens opgave i std: Moa Creek (23 km E Alexandra), Matukituki (20-30 km W Lake Hawea), GlenTanner (20 km S Mt Cook), Mt Hayes Station (5 km E Lake Tekapo), Omarama; i alt 411 km. 15m flyver Naseby (60 km ENE Alexandra), Roxburgh (30 km S Alexandra), Wanaka (13 km SW Lake Hawea), Mt Hayes Station, Omarama; i alt 454 km. Til morgen var der en kraftig bundinversion: Tåge ved 8-tiden, der langsomt hævede sig op ad skråningerne. Landet kom derfor til at se helt hjemligt og fladt ud. Ved halvtitiden brændte solen igennem, så inversionen blev rettet ud og de lave skyer forsvandt. Kort før starten opdagede Tom, at hans GPS ikke virkede; det interne batteri var dødt. Tom skiftede til ekstern strøm, mens en masse mennesker forsøgte at finde fabrikanten, Dave Ellis. Tom startede, men allerede i slæbet brød GPS'en ned igen, og han måtte lande igen. Dave Ellis kom til og en ny unit blev installeret hurtigt og effektivt, så Tom kunne starte igen umiddelbart efter åben klasse. Det var næppe den store ulykke,for vejret var svagt til at begynde med, og flere fly måtte have omstart, fordi de ikke kunne blive hængende. Kort efter kunne Tom melde, at han foruden termik nu havde fået fat i en bølge, der gav 1,5 m/s. Vi hørte for en times tid siden fra Edvin og Stig, der ligger sammen med hovedfeltet lidt før 3.VP. Jan og Tom lå da ved Wanaka. Vi har set på tavlen, at der er 8 udelandinger i 15m: Det var nogle som fløj sammen og pludselig stod på jorden. Der var vistnok ikke plads til dem alle på samme mark. Netop nu (kl 19) er der begyndt at komme fly hjem, mens Edvin og Stig ligger ved GlenTanner og tanker højde i en bølge. Tom er ved at hale ind på de to, og Jan lander måske ude ved Wanaka. Desværre nej (kl 19:30): Tom må ned ved Pukaki, Jan kæmper endnu, Øye kan ikke rigtig få fat i bølgen og Edvin melder ankomst om 15 min. Hilsen sydfra Niels C. Date: Sat, 21 Jan 1995 17:35:53 +1200 To: axel From: Niels.Nielsen.dk@omarama.actrix.gen.nz (Niels Nielsen) Subject: Re: Fw: Newsmedia coverage, World Champs Hej Axel mfl Det er nok for sent at kontakte mig her via e-mail for at høre nærmere om konkurrencen, for i morgen er der afslutningsceremoni, derefter pakker vi flyene i container og bryder op. Jeg tror ikke, der bliver megen tid til at korrespondere. Tysk TV har (haft?) et kamerahold hernede, de tager båndene med sig hjem i flyet, og det er således ikke sandsynligt, at der satellittransmitteres herfra (i hvert fald ikke så vidt jeg ved, kan du fortælle Erik). TVNZ har filmet en del til en tre-udsendelsers serie om (svæve-) flyvning, der er planlagt at blive udsendt midt på året. Hilsen sydfra Niels C Date: Sat, 21 Jan 1995 18:20:49 +1200 To: axel From: Niels.Nielsen.dk@omarama.actrix.gen.nz (Niels Nielsen) Subject: NZ Newsflash Hej Axel, PFGere m.fl. Sidste dags opgave er 438 km i std, 477 km i 15m. Indtil videre har det set lidt usandsynligt ud, turbulent termik til ca 2400 m og meget svage bølger. Nu ved 17-tiden er vestenvinden taget til, og jeg håber, at det kan give vore gutter det nødvendige løft til at vende det nordlige VP over den kage af Sc/Ac, der i hvert fald tidligere på dagen dækkede det område. Det er dog tvivlsomt, om de kommer rundt, for der er allerede flere, der bare er landet uden at være startet, så det må være en ret håbløs opgave. Men - som man siger - håbet er lysegrønt. En er landet ude efter 1.VP. I øjeblikket (18:20), efter ca 3,5 timer er der 2 landbacks og 7 udelandinger. Jeg håber for dem, de når hjem inden kl 20, for SCUM (Sailplane Crew Union Members) har varslet en strejke, der starter på det tidspunkt. Pudsigt nok starter afslutningsfesten netop på det tidspunkt.;-) Jan flyver ikke i dag pga et nu aftagende maveonde, og vi har, efter at feltet var startet, pakket Unionens LS7 og Jans Ventus b i containeren, så vi mangler nu "kun" tre Discusser og en transportvogn. Dem tager vi i morgen. I går kørte Stig og jeg op til nordenden af Lake Ohau, hvor der - hinsides 10 km grusvej, adskillige broer, et vadested, nogle kvægriste og to hegnsled - skulle være noget bøgeskov (beech forest). Det var bestemt ikke bøgeskov, som vi kender det fra Danmark: Mange, ganske små, seje blade. Stammerne var dækket med lav og mos, men de føltes dog lidt som bøgestammer. Træet havde tilsyneladende et meget kort brud og kunne derfor næppe bruges, i hvert fald ikke som konstruktionstræ. På hjemvejen kørte vi forbi Twizel og spiste på Bistro'en, hvor man får gode bøffer for 14$ (ca 56 kr) per portion og over en liter fadøl for 5$. Ganske rimeligt, skulle jeg mene, skønt tilbehøret kunne nu godt være bedre, stadig ingen nye kartofler. Hilsen sydfra Niels C Date: Sun, 22 Jan 1995 12:10:26 +1200 To: axel From: Niels.Nielsen.dk@omarama.actrix.gen.nz (Niels Nielsen) Subject: RE: NZ Newsflash Vi pakker fly i dag og i morgen, Holdet rejser hjem på onsdag, jeg rejser den 30.1 efter at have set mig lidt omkring. Tom tager videre via Australien på forretningsrejse. Dette er sidste meddelelse jeg skriver, inden Bruce trækker stikket ud, og den bliver først sendt ud på internettet, når han om et par dage kommer hjem til Wellington. Hav det rigtig pænt til vi ses. Niels C. Date: Thu, 26 Jan 1995 08:12:42 +1300 Subject: NZ News To: Axel Hej allesammen Konkurrencen er nu overstået, flyene pakket i container og på vej hjem. På vejen til Chch kørte Øye og jeg via Clyde, Alexandra og Milton til Dunedin, hvor vi overnattede. Derfra videre nordpå forbi Mt Hutt, over Arthurs Pass (sightseeing) og tilbage til Chch. I går afleverede jeg Øye hos biludlejeren, hvor vi mødte de andre. Jeg har overtaget lejemålet på bilen, så jeg har noget at køre i. I aftes var jeg på visit hos John [-], som venligt tilbød mig email- og overnatningsmulighed. Forinden havde jeg været hos Singapore Airlines for at få bekræftet min reservation, og der viste det sig muligt at forlænge opholdet her til 1. feb. Det betyder, at jeg først ankommer til Kastrup den 3 kl 9:25. I dag vil jeg køre mod syd og se, hvor langt jeg kan komme inden det er til at vende om. Hjemvejen til Chch går nok ad vestkysten, hvor jeg agter at se Franz Josef Glacier og nogle pandekagelignende klipper, som brændingen i vestenvind presses op gennem huller i. Hav det pænt hilsen sydfra
Niels C
|
|||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||
© Copyright 2003-2006 Polyteknisk Flyvegruppe. |
|||||||||||||||||||||||

