![]() | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
| Forside Aktuelt Nyheder | |||||||||||||||||||||||
Når solen forsvinder og det bliver koldtSå er sæsonen 2008 endegyldigt slut - øv, øv og atter øv. Men fortvivl ikke, for selv i den mørkeste stund er der lys forude. Væddemålsfesten satte punktum for en af de bedste flyvesæsoner i længere tid. Mange piloter havde vundet deres væddemål i år og kunne foruden æren mæske sig i en fantastisk tre retters menu og vin ad libitum for den nette sum af 0 kr. De få piloter, der havde tabt deres væddemål, fik lov til at være med i festen mod kontant betaling og måtte så oven i købet stå model til hån og spot fra vinderne. Ja, hvad kan jeg sige... som en af taberne måtte jeg selv inkassere et par velmenende ord, men hvad gør man dog ikke for en lækker vildsvinesteg med sovs og dans til sent ud på natten. Blandt vinderne skal der gå et særligt bifald til Stig Øye. Ikke blot vandt han sit væddemål, men også PFG klubpokalen for flest antal termikliga point med start fra EKKL. Et stort tillykke til en sand vinder. Også Mads Degnegaard og Axel Morgenstjerne blev fremhævet og tildelt medaljer for deres præstationer i løbet af sæsonen. Så med mindet om en masse gode flyvedage og nye friske væddemål til sæsonen 2009 går vi nu vinteren i møde. Vanen tro står den på vintervedligeholdelse af fly og materiel, men der sker da heldigvis også andre ting. S-teorien afholdes i år i samarbejde med NSF, FVS og PFG, og ligesom sidste år afholder Søren Zebits et radiokursus. Foruden dette arbejdes der også på at få andre kurser op at stå. I flæng nævnes strækteori, svejse- og drejekursus samt splejsekursus. Har du flere forslag, så skriv til bestyrelsen. I det mere sociale hjørne arbejdes der på en julefrokost, besøg til Force instituttet og foredrag om brug af kunststofwire. Og skulle du savne at sidde med styrepinden i hånden, så er "Condor - the Competition Soaring Simulator" svaret på dine bønner. Polyt S er under kærlige hænder og SFK arrangerer en online Cup. Så bare fordi det er vinter er der ingen grund til at sidde hjemme og trille tommelfingre.
28. oktober 2008 |
|||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||
© Copyright 2003-2006 Polyteknisk Flyvegruppe. |
|||||||||||||||||||||||