![]() | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Forside Aktuelt Nyheder | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
August afsluttet med manér og måldiamant samt 2 nye S'er30. august bød på stræk til Falster og Lolland, og der blev fløjet 2 FAI-trekanter på 301 km og dermed vundet endnu 2 væddemål! Desuden fik både PFG og KF hver en ny S-pilot. Vejrudsigten var lovende, og vejret holdt hvad der var lovet og lidt til! Ja, faktisk overraskede vejret til den positive side. Øye/KV, Morten/N7, Felipe/CB, Torben/LM, Finn/01 og Benny/ZN valgte at flyve Cats-Craddle, og det bragte KV til Nykøbing Falster mens både N7 og 01 fortsatte over på Lolland og vendte EKMB, Lolland-Falster Airport. Niels/NM og Axel/HY udskrev 301 km FAI trekant med vendepunkterne Gurre-X og Petersgård. Niels kom tidligt afsted og tærsklede ud 11:33, mens Axel først fik tærsklet ud 12:42. Niels valgte at flyve via Tølløse både på 1. ben til Nordsjælland og 2. ben til Sydsjælland, mens Axel valgte den mere direkte vej først over Orø og siden ned over Roskilde kontrolzone. Han måtte til gengæld finde sig i at blive sat i holding 2 gange, først 5 minutter over Værløse inden T8 blev åbnet og igen 5 minutter over Taastrup mens der blev afviklet IFR-trafik i T4. Vendepunkterne voldte ingen problemer og Niels kunne tærskle hjem 16:22. På det tidspunkt var Axel på sidste ben og i vanskeligheder ved Slaglille i 380 m. Termikken var ophørt med at sprudle, men det lykkedes med det yderste af neglene at holde HY i luften og flytte lidt nordpå, hvor sløv men stabil termik begyndte at give højde - og termikken blev også bedre med højden. Slutglidet på 31 km blev forsigtigt påbegyndt fra 1150 m kl. 16:49, men efterhånden som HY nærmede sig Kaldred og sikkerhedsmarginen voksede kunne hastigheden øges indtil den til sidst var 220 km/t. Hjemtærsklingen på Kaldred var i hus 17:02. Alt i alt gennemførte Niels med 62,6 km/t mens Axel nåede igennem med 69,5 km/t. Både Niels og Axel havde 300 km trekant på Sjælland som væddemål og vandt således dette. Axel opnåede desuden hermed sin måldiamant, mens Niels havde sin i forvejen. Hjemme på Kaldred var i dagens løb blevet fuldført 2 S-prøver. Fra PFG var det Torger der med held var i ilden hos Lars Sverre. For stillingen i TERMIK-Ligaen betød lørdagens flyvninger, at PFG konsoliderede førstepladsen i Sjællandsdistriktet (Sjællandske klubbers flyvninger med udtærskling på Sjælland), mens vi stadig ligger på 7.-pladsen i 1. division. Stillingen er dog meget tæt, så intet er afgjort endnu - vi har hele september til at kæmpe for at fortsætte i 1. division! I klubkonkurrencen er stillingen nu således:
Vejret søndag var også fint, men blegnede noget i forhold til lørdag. Der blev dog fløjet stræk i tørtermikken, der gik til 1100 m. Alle klubfly fra både KF og PFG var i luften med undtagelse af KF's K-8, foruden de fleste privatfly, så der var kø på startstedet i vestenden. Torger benyttede søndagen til at blive omskolet til W7, efter han først havde fløjet termik i ZW. Og Christian Mark Mortensen lavede sin første indrapportering til TERMIK-Ligaen, en højdevinding på 581 m i P4. 3. September 2008 Axel Morgenstjerne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
© Copyright 2003-2006 Polyteknisk Flyvegruppe. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||