![]() | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
| Forside Aktuelt Nyheder | |||||||||||||||||||||||
P2 på tredjepladsen i Sun Air CupDet dårlige vejr er ovre og det kastede resultater af sig Ved morgenens briefing kl. 9:30 var P2 stadig ikke samlet. Halvdelen af feltet havde spændt op, hvor den anden halvdel tog det med ro. Det ville ikke blive til nogen tidlig start, da det stadig var lidt fugtigt og en svag støvregn faldt ned over Arnborg. De briefede vejrudsigter sendte dog hurtigt den anden halvdel af feltet ud til vognene, og snart var P2 som resten af feltet klar til dagens opgave. Vi dunkede Duo'en op med vand indtil vi nåede de tilladte 700 kg. I dag skulle der flyves hurtigt.
Omkring kl. 13:30 blev P2 sendt i vejret med Joachim bag pinden og Søren gemt godt væk i bagsædet. Vi blev sat af i 500m... lige ind i en superbobbel, der sendte os op til basen i 1.300m i løbet af 0,5. Startlinien blev åbnet kl. 14 og vi valgte at tærskle tidligt ud. Dagens opgave var en AST (Assignet Speed Task) på knap 250 km. over fire vendepunkter. Vi kom lidt dårligt fra start, men vejret var godt så den blev hurtigt fisket op igen. Ved første vendepunkt blev vi desværre indhentet af VN, som gik hen og blev vinder af dagens opgave i to-sædet klasse. Alt i alt blev det altså til en tredjeplads i to-sædet klasse til P2. Vi gennemførte opgaven på 3:13 med en gennemsnitsfart på 77 km/t. For denne indsats indkasserede vi 665 tiltrængte point, men må dog stadig nøjes med en femte plads i den samlede stilling, 200 point bag VN. I den samlede stilling ligger RR p.t. på førstepladsen med 1667 point, så den kommer til at stå på hårdt arbejde for Søren og Christian i morgen. Alle resultater kan ses på www.sunaircup.dk
SAC-teamet |
|||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||
© Copyright 2003-2006 Polyteknisk Flyvegruppe. |
|||||||||||||||||||||||